Annonce

Annonce

den indonesiske landbrugsminister, Syahrul Yasin Limpo osten over hovedet, som var det en pokal

Glæden over landets første økologiske ost var ikke til at skjule ved lanceringen i Malang. Her hæver den indonesiske landbrugsminister, Syahrul Yasin Limpo, osten over hovedet, som var det en pokal, mens Per Brixen (t.v.), chargée d’affairs på den danske ambassade i Jakarta, følger med fra sidelinjen. Foto: Fødevarestyrelsen

Dansk-indonesisk samarbejde baner vejen for den første indonesiske øko-ost

På få år har 600-700 indonesiske smålandbrug i samarbejde med lokale og danske myndigheder formået at omlægge produktionen til økologi og sammen med en lokal osteproducent har de netop lanceret landets første økologiske ost.

Den økologiske ost, som bliver lanceret i dag, er ikke kun et symbolet på de seneste års økonomiske vækst i Indonesien. Den er også et håndgribeligt resultat af landets strategiske sektorsamarbejde med Danmark, som har til formål at fremme en bæredygtig produktion af fødevarer i Indonesien.

Danske myndigheder har på basis af danske erfaringer og know-how hjulpet de indonesiske myndigheder og et stort kooperativ med ca. 10.000 landmænd med at implementere et regelsæt omkring økologi og styrke deres set-up for økologikontrol, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er dog efter planen kun 600-700 af kooperativets landbrug, som bliver omlagt til økologi, og med den danske støtte er indoneserne nu klar til at eksportere deres første økologiske ost til nabolande som Singapore og Malaysia. Men næste skridt for indoneserne bliver at udbrede den økologiske produktionsform til hele landet.

En imponerende indsats 

Arbejdet med at undervise de indonesiske landmænd i økologi udført af Seges Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icoel, i tætsamarbejde med det indonesiske økologiscertificeringsorgan Lesos, NGO'en Bina Swadaya og KPSP.

I de få år, samarbejdet har stået på, har indonesiske landmænd og lokale myndigheder i raketfart formået at omlægge til økologisk produktion med assistance fra Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, samt støtte fra Arla og Danida.

Det er en udvikling, som Fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen Tejs Binderup kalder ’imponerende’: 

”Den indonesiske regering har en ambition om at fremme økologi. Det giver dem nye muligheder for eksport, kan give små mælkebønder bedre indtjeningsmuligheder og samtidig styrke bæredygtighed og ressourceeffektivitet i fødevareproduktionen,” siger han.

Sven Hermansen laver omlægningstjek hos indonesisk landmand med en af de større og mere moderne stalde, som, leverer mælk til mikromejeriet Mazaraat Artisan Cheese
Sven Hermansen laver omlægningstjek hos indonesisk landmand med en af de større og mere moderne stalde, som, leverer mælk til mikromejeriet Mazaraat Artisan Cheese. Foto: Vibeke Fladkjær Nielsen

De landmænd, som omlægger deres produktion til økologi, hører under det indonesiske mejerikooperativ KPSP Setia Kawan, og de får rådgivning fra både Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), Seges og den lokale NGO Bina Swadaya.

Sven Hermansen, chefkonsulent i Icoel har været i Indonesien to gange for at lave omlægningstjek og undervise de lokale landbrugsrådgive i økologi, så de kan rådgive medlemmerne af kooperativet i, hvordan de producere økologisk mælk.

”Vi arbejder med family farmer learning groups, som vi også bruger i Afrika, hvor bønderne hjælper hinanden og deler deres erfaringer,” siger Sven Hermansen, der beskriver det som en udfordring, at gårdene er samlet i landsbyer, mens markerne ligger udenfor byerne, så køerne har ikke direkte adgang til græsning.

Tre-fire køer og halv ydelse

Målet er at sikre en bedre økonomi for de indonesiske bønder, som både er vant til at bruge kunstgødning og kemi. Et typisk typisk landbrug har kun tre-fem køer, og ifølge Sven Hermansen kan man ikke direkte overføre de europæiske økologiregler til Indonesisk.

Dels er der tale om et helt andet klima, dels er staldforholdene meget anderledes end i Europa.

”Bønderne har især brug for viden om staldindretning, hvor der er mange udfordringer i forhold til udluftning og plads,” siger chefkonsulenten, som senere på året igen rejser til Indonesien for at sætte yderligere skub i omlægningen af et landbrug, hvor køernes daglige ydelse typisk ligger på 10-15 l, hvilket er under halvdelen af ydelsen i Danmark.

De indonesiske bønder har typisk 2-5 køer og de leverer mælken på scootere, som har en særlig holder til jungerne
De indonesiske bønder har typisk 2-5 køer og de leverer mælken på scootere, som har en særlig holder til jungerne. Foto: Vibeke Fladkjær Nielsen

Mælkemængderne er i første omgang små med kun 60 l per dag, men efter planen skal det øges til 250 liter ved udgangen af året og 6000 liter dagligt i 2026.

Arla bidrager i den forbindelse med produktionsekspertise og erfaring fra markedsføring af både højkvalitetsoste og det økologiske segment.

”Med en direkte linje fra øgede mælkemængder og -kvalitet på gårdniveau til fremstillingskompetencerne hos Mazaraat Artisan Cheese har dette projekt alle de fornødne komponenter til at kunne lede den videre udvikling af økologisk mejeriproduktion i Indonesien, og vi er stolte af at kunne bidrage med vores ekspertise”, siger landedirektør for Arla i Indonesien, Vytautas Petronis i en pressemeddelelse fra Arla.

Oprindeligt var det tanken at mælken skulle sælges som pasteuriseret drikkemælk, men af forskellige årsager viste ost sig som en mere farbar vej, oplyser Fødevarestyrelsen.

Glade køer giver mere mælk

”De indonesiske myndigheder har fået viden om, hvordan de kan støtte landmændene i at konvertere til økologi. Landmændene lærer om, hvordan økologiske køer skal fodres, hvordan brugen af antibiotika begrænses, og hvordan bedre dyrevelfærd får køerne til at give mere mælk. Et af kravene til økologisk mælkeproduktion er nemlig, at køerne skal kunne bevæge sig frit og have adgang til udendørsarealer. Får de det, giver de mere mælk,” siger Tejs Binderup. 

Han oplyser, at samarbejdet mellem Danmark og Indonesien fortsætter de kommende år, og her vil der fortsat være fokus på at udvikle den økologisk produktion.

Flere lignende samarbejder

  • Sektorsamarbejdet er finansieret af bistandsmidler og har til formål at fremme bæredygtig fødevareproduktion, skabe tætte relationer på grønne dagsordener og samtidig åbne dørene for dansk eksport til landene.

  • Udover Indonesien har Fødevareministeriet lignende projekter i Kina, Vietnam, Kenya, Nigeria, Mexico, Bangladesh og Sydafrika.

  • I 2021 besluttede regeringen og forligskredsen at styrke de økonomiske rammer for de strategiske sektorsamarbejder fra 2023, da de har vist sig at skabe varige resultater.

  • Fra 2023 er der krav om, at projekterne i højere grad skal bidrage til den grønne dagsorden og tættere bilaterale relationer med partnerlande. Det betyder for Fødevareministeriet et styrket fokus på bl.a. madspild og fødevaretab, agro-økologi og antibiotikaresistens.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage